Samarbejde og kontakt med Fjordlivet

Samarbejde

Vi ønsker at have et åbent og respektfuldt samarbejde med jeres barn og jer forældre, hvor vi har et fælles ansvar for at skabe rammerne, så jeres barn kan udvikle sig. Vi ser jer og jeres barn som eksperter på jeres barns liv og I er derfor de bedste til at italesætte, hvilke mål jeres barn skal have for et ophold i Fjordlivet. Vi er nysgerrig på jeres erfaringer med, hvad der virker for jeres barn og ikke mindst, hvad der ikke virker.  

Vi tager ansvaret for at udarbejde udviklingsmål og pædagogiske tiltag, der skal underbygge den udviklingen, som I sammen med jeres barn ønsker. Vi vægter en høj grad af selvbestemmelse og medbestemmelse gennem inddragelse af jeres barn i alle beslutninger.

Kontakt med Fjordlivet

Når jeres barn flytter ind i Fjordlivet, så laves der aftaler for kontakten mellem jer og Fjordlivet. Kontakten aftales individuelt ud fra jeres behov som forældre. Det kan fx være, at der aftales faste telefonsamtaler hver 14. dag mellem kontaktpædagogerne og jer, hvor I løbende orienteres om jeres barns trivsel og udvikling.

Udover de faste aftaler, så vil I altid blive kontaktet, hvis der opstår noget udover det almindelige. Det kan fx være, at dit barn bliver syg.

Kontakt os for at høre mere