Når du flytter ind

Når du flytter ind

Det første du skal sammen med din kontaktpædagog er, at du skal have indrettet dit værelse. Inden du flytter ind, er det aftalt, hvad du selv har med. Hvis du ikke selv har det med, så sørger vi for, at der er en seng, et skab, et skrivebord og en stol.  

Der er trådløs internet på alle værelser, som lukker ned til nat. 

Vi går ikke ind på dit værelse uden at banke på, medmindre andet er aftalt. Fx hvis det er svært for dig at vågne om morgenen, så kan vi lave en aftale med dig om, at vi må gå ind uden, at du har svaret.

Indretning og rengøring

Det er vigtigt, at dit værelse bliver et rart sted for dig at være, hvor du kan føle dig godt tilpas. Derfor kan værelset godt se lidt kedeligt og tomt ud, når du flytter ind. Men det er fordi, du skal være med til indrette værelset, så det passer til dig. Der skal være plads til dine egne ting og måske skal der også købes lidt nyt, det aftaler du med dine kontaktpædagoger. I tager sammen ud og få købt det, der mangler, fx plakater, små møbler eller sengetøj.

Du skal selv være med til at holde dit værelse pænt og rent. Du får en ugentlig rengøringsdag, som pædagogerne minder dig om og hjælper, hvis du har brug for det.

Kontakt os for at høre mere