Skole og uddannelse
Børn og unge visiteres til et skoletilbud via PPR i Ringkøbing-Skjern Kommune, når de flytter ind. Vi har stor fokus på at skabe nogle rammer,
som giver børnene og de unge muligheder for at udvikle deres kompetencer, hvad enten det er folkeskolens afgangsprøve, ungdomsuddannelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der er målet.
Vi modtager ofte børn og unge, som har et langt forløb med skolevægring bag sig,
her har vi fokus på sammen med barnet eller den unge og skolen at få lavet en plan for tilbagevenden til skoletilbud. Vi har et godt samarbejde med skolerne om at få lavet individuelle planer for opstart i skole, hvor vi er bevidste om at arbejde med
”snublemål”, så de kan få skabt det overskud og energi, det giver at lykkes.