Skole og uddannelse
Skole
De børn og unge som bor på Fjordlivet går i skole. Det kan være her i Ringkøbing eller på en skole i nærheden. Vi forventer, at du passer din skole, men vi ved godt, at det kan være svært og så finder vi sammen med dig en løsning, som passer til dig sammen med din skole.
Du må meget gerne have besøg af klassekammerater eller tage på besøg hos dem. Du skal bare huske at aftale det med de voksne på Fjordlivet.
Når du har fødselsdag, så fejre vi det gerne for hele klassen, hvis du har lyst til det.
Ungdomsuddannelse
Efter folkeskolen finder vi sammen med dig og dine forældre ud af, hvad du skal. Der er mulighed for at tage en ungdomsuddannelse eller få en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Hvis du er i tvivl om, hvad du gerne vil uddanne dig til, så hjælper vi dig med at finde nogle praktikker, så du kan få prøvet forskellige ting af, før du beslutter dig.
Vi har et godt samarbejde med forskellige virksomheder og butikker, som gerne vil tilbyde praktikker.